BLOG OM PSYKOTERAPI OG PSYKOTERAPEUT UDDANNELSE

Kriterier til valg af psykoterapeut uddannelse

Her finder du detaljerede svar på en række kriterier og spørgsmål, som enhver seriøs uddannelsesudbyder bør kunne redegøre for og svare på.

Findes en statslig autorisation af psykoterapeuter?

Nej, en sådan findes ikke. 

Staten har aldrig autoriseret en uddannelse, der kvalificerer til at praktisere som psykoterapeut. Staten uddanner derimod psykologer og psykiatere, som begge er beskyttede titler.

Findes der uddannelser til psykoterapeut, som er godkendt af det offentlige?

Nej, det findes der ikke.

Socialministeriet introducerede i 2004 en ramme for kvalitetsvurdering af private psykoterapeutuddannelser, beregnet til efteruddannelse af personale på institutioner og hospitaler til et arbejde med psykisk syge, misbrugere og andre tunge og behandlingskrævende problemer. Målgruppen var personalegrupper indenfor det offentlige, der i forvejen havde en uddannelse som f.eks. psykolog, læge, sygeplejerske, socialrådgiver eller pædagog, beregnet til det offentliges arbejde.

Om psykoterapi anvendt til raske

Psykoterapi anvendt til personlig udvikling af raske menneskers følelsesliv, livskvalitet og mentale sundhed kendetegnes ved:

  1. Tværfalighed i metoder og teknikker
  2. Psykoterapien har adfærd som formål
  3. Klienten træner både i enetime og mellem timerne
  4. Neutralitet

Bør en psykoterapeut selv have gået i terapi?

Ja. Enhver coach/psykoterapeut, som arbejder med psykisk raske menneskers livskvalitet og mentale sundhed, bør selv have gennemgået et intensivt selvudviklingsforløb – som en del af sin håndværksmæssige kompetence i faget.

Forskellen på psykoterapi anvendt til syge henholdsvis raske

At arbejde med psykisk raske henholdsvis psykisk syge er to vidt forskellige fag. Det er derfor vigtigt, at en udbyder af uddannelse til psykoterapeut klart beskriver, om uddannelsen er beregnet til arbejde med psykisk svage og syge i offentligt regi – på hospitaler, i psykiatrien og på behandlingsinstitutioner – eller til et arbejde med raske menneskers følelsesliv, livskvalitet og mentale sundhed.

Copyright: Coach & Psykoterapeut Skolen