Psykoterapi anvendt til personlig udvikling af raske menneskers følelsesliv, livskvalitet og mentale sundhed kendetegnes ved:
- Tværfalighed i metoder og teknikker
- Psykoterapien har adfærd som formål
- Klienten træner både i enetime og mellem timerne
- Neutralitet
Tværfaglighed i metode og teknikker – med de bedst egnede teknikker fra både coaching og psykoterapi:
Psykoterapeutiske uddannelser er normalt baseret på en eller to teknikker, og bliver fortrinsvis brugt til ansatte i den offentlige sektor, til behandling af psykisk svage og syge på institutioner, hospitaler og indenfor psykiatrien, samt behandling af invaliderende angst, fobier, depression og andre dybe personlige problemer.
Der findes imidlertid en række psykoterapeutiske teknikker, der er velegnet til personlig udvikling af psykisk raske, for at skabe den emotionelle indsigt og forståelse, som er nødvendig for mestring af følelser, som igen er nødvendig for at kunne få reel indflydelse på egen adfærd i dagligdagen privat såvel på som job. Der arbejdes med udvikling af personlige og sociale kompetencer samt evnen til at mestre følelser, tanker og adfærd i dagligdagen, hvilket ikke er tilfældet ved behandling af psykiske lidelser, komplekse psykologiske temaer og dybe menneskelige problemer, som det finder sted hos en psykolog eller psykiater.
- Uddybning af krav til indhold i en psykoterapeut uddannelse til at arbejde med raske
- 2 forskellige fag – som kræver forskellig type af psykoterapeut uddannelse
Psykoterapien har adfærd som formål:
Undersøgelsen af klientens historie (tillærte følelser, tanker, modstande og overlevelsesstrategier) har, ligesom støtten til forløsning af fortrængte følelser som forhindrer rationel problemløsning, et klart fremadrettet formål, nemlig at få skubbet gang i den adfærd, som kan give klienten en udvikling og tillægge læring af både forandrede følelser og selvforståelse. Det handler om klientens evne til at genkende gamle/tillærte mønstre i dagligdagen, for at kunne skille fortid fra nutid, mens det ønskede livsindhold og følelsesliv formes. Klienten lærer “hvem jeg er”, og “hvad jeg har lært”, som basis for at kunne forme “den jeg gerne vil være” – gennem adfærd.
Klienten træner:
Informationer, instruktioner og selvtræning indgår som vigtige elementer i en udviklingsproces. Ligesom hos f.eks. en musiklærer er timerne en status, og giver instruktioner om træningen til den næste gang. Resultater skabes af en bevidst selvtræning. Klienten lærer at tage personligt ansvar for sin adfærd og for adfærdstræning, som former det ønskede følelsesliv.
I traditionel psykoterapi, med behandlling af psykiske lidelser og dybe menneskelige problemer, vil dette være udeladt, fordi det går langt videre, end hvad anses for etisk forsvarligt. Det vil blive opfattet som om klienten “presses”, når en klienten f.eks. stilles til ansvar for sine uopnåede resultater.Oog det vil blive opfattet som styring af klienten, når der i processen indgår eksakte kvaliteter og mål, som en klient skal bevidstgøres og konfronteres med.
Neutralitet:
Psykoterapeuten anvender sin empati/indlevelsesevne til at forstå klientens situation og temaer, men involverer sig ikke personligt i klienten. Der skelnes skarpt mellem empati (som er afgørende) og sympati (som ikke må påvirke udviklingsforløbet). Empati defineres som en forståelse for den anden, der, udover den emotionelle subjektivitet, tillige inkluderer en kognitiv proces, som gør det muligt at “være adskilt”. F.eks. må en trænet psykolog/coach/psykoterapeut derfor ikke kommunikere/handle i sympati med sine klienter, men skal derimod agere empatisk, hvilket kræver, at en kompleks interaktion mellem følelser og tanker, er blevet optrænet/udviklet.
Dette er der desværre endnu alt, alt for få, der er trænet og uddannet til. Både uddannelserne til psykolog og psykoterapeut, og ikke mindst de mange nye uddannelser til coach, indeholder slet ikke den nødvendige personlige egenterapi, adfærdstræning og optræning af selvindsigt.
Neutralitet indebærer tillige, at terapeuten ikke har nogen holdning til hverken klientens ønsker, mål, problemer eller valg af livsform, men derimod blot støtter til adfærd, selvansvarlighed og selvhjulpethed i dagligdagens situationer på job og privat.
Copyright: Coach & Psykoterapeut Skolen 2023